Stålhaller

 

Mangfoldige anvendelser
Future rundbuehaller er den hurtigste og billligste løsning på alle pladsproblemer.
Anvendelsesmulighederne er mangfoldige. Hallerne anvendes f.eks. inden for landbruget til svinestalde, kostalde, løsdriftstalde, kyllingefarme, maskinhaller, kartoffelhuse og meget andet.
Specielt indenfor landbruget er Future rundbuehaller den bedste løsning, fordi opførelsestiden er meget kort og omkostningerne små.
Større håndværksvirksomheder samt den lette og sværere industri er potentielle aftagere af disse rummelige haller. På grund af den store udnyttelsesflade - ingen generende stolper - anvendes Future rundbuehaller her som lagerhaller, vækstedhaller, produktionslokaler, pakkehaller m.v.

 

Lavest m2 - pris
Future rundbuehaller har vel nok en af markedets laveste kvadratmeterpriser.
Hertil kommer, at opførelsesomkostningerne på grund af den specielle konstruktion er meget små. Alt i alt er det således en meget billig løsning af ethvert pladsproblem.

 

Hurtigste montage
Future rundbuehaller er konstrueret med hurtig rejsning for øje. Alt er præfabrikeret og lige til at samle. Hertil kommer, at transport fra fabrik til opførelsessted finder sted indenfor meget kort tid, så hallerne alt i alt kan rejses på få dage. F.eks. tager det kun 3 dage at rejse en hal på 300 m2.

 

Medbyggerprincippet
Ønskes en endnu billigere kvadratmeterpris, kan hallerne opføres efter medbyggerprincippet. På grund af den enkle konstruktion er de som skabt til denne løsning. Samtidig yder fabrikken al den service og vejledning, der måtte ønskes.
Efter udgravning og støbning rejses buerne. Efter samråd med Dem sender fabrikken på den aftalte dato en lastvogn med samtlige buer, så rejsningen straks kan finde sted i samarbejde med bygherren.
Fabrikken rejser samtlige buer med egen kran og sørger samtidig for, at resten af materialerne til hallerne fremsendes, så arbejdet kan udføres kontinuerligt uden unødvendige stop.

 

Isolerede haller
Halvcirkelformen giver det største m3 rumfang med den mindste m2 overflade. Det betyder mindst mulig varmetab gennem vægge + tag, og samtidig giver den glatte indvendige overflade en væsentlig reduktion i muligheden for kuldebroer.

 

Ventilation
Den nyudviklede, naturlige ventilation med indsugning i siderne, og udluftning i top (ekstraudstyr) vil i mange tilfælde kunne erstatte kostbar elektrisk ventilation.
 

Rådgivning
Under hele arbejdet kan De til enhver tid ringe til fabrikken angående råd af den ene eller anden art. Kan problemerne ikke løses pr. telefon aflægger vor konsulent Dem et besøg.

 

Konstruktion
Alle haller er konstrueret i henhold til DS/DIN/EN fælles europæiske normer.
Future rundbuehaller består af grundmalede halvcirkelformede stålbuer, fabrikeret af 3” eller 4” damprør, 2 x 4” eller 2 x 5” åse og med tagbelægning af blanke aluminiumsplader eller galvaniserede, lakerede 0,56 mm stålplader i følgende RAL-numre:
Grøn 6009+6011, Brun 8014, Rød 3009+3016, Gråhvid 9002, Mørkgrå 7016,
Blå 5009 og Beige 1015.

 

Hallerne

Leveres med seks forskellige spændvidder: 8-10-11-12-14 og 16 m.
Bueafstand max. 3 meter.
Desuden fremstilles forskellige flytbare modeller, f.eks. 5 x 6 m, 4,8 x 10,5 m eller 4 x 6 m.
Gavlene er fremstillet af 2 1/2” eller 3” damprør påboltet 2 x 4” åse beklædt med stål- eller aluminiumplader og afsluttet med et sternbrændt. eller vinkelblik.
Portene er tophængte, bundstyrede og fremstillet af galvaniserede profilsidestykker med rigler 45x95 mm. beklædt med stålplader.

 

Porte leveres i følgende størrelser:
3,0 m. bred x 3,5 m. høj,
4,0 m. bred x 3,9 m. høj
4,8 m. bred x 4,0 m. høj
6,0 m. bred x 4,0 m. høj
- andre størrelser kan tilbydes.